I maj 2024 ramte tyfonen Yagi kysten i Myanmar og udbredte ødelæggende oversvømmelser i både kystområder og centrale dele af landet. Stormen bragte vindstyrker over 140 km/t, hvilket tvang omkring 850 tusind mennesker væk fra deres hjem, samtidig med at cirka 120 tusind hektar landbrugsjord blev oversvømmet. Over to tusind tre hundrede huse blev fuldstændigt nedlagt, og store veje blev spærret, hvilket gjorde det meget svært for redningshold at nå de berørte. Ifølge satellitbilleder var næsten fireogtyve procent af Rakhine-stat fortsat oversvømmet i næsten nitten dage i træk, hvilket er cirka dobbelt så længe som den normale oversvømmelse i dette område i løbet af ti år tilsammen. Dette viser, hvor alvorlige og langvarige disse oversvømmelser faktisk var.
Det vi ser nu, er en reel sammenbrud i, hvordan vi håndterer nødsituationer, når de rammer hårdt. Tilstandene på skånelandene er dødelige – det er virkelig slemt – de fleste mennesker kan ikke finde et sikkert sted at sove, fordi nødskånelande dækker knap en tredjedel af det, der faktisk er behov for. For dem, der er blevet tvunget ud af deres hjem, ender næsten fire ud af fem familier med at drikke vand fra kilder, der slet ikke er rene, hvilket naturligvis får dem til at blive syge oftere end ikke. Og så ikke begynde mig på adgangen til sundhedspleje. I de værste ramte områder er der stort set én læge, der prøver at tage sig af otte tusind mennesker. Den regnestykke fungerer simpelthen ikke, når nogen bliver alvorligt såret eller udvikler komplikationer efter alt dette.
Vejspærringer har forsinket levering af hjælp, og 63 % af den nødvendige fødevareforsyning er stadig ikke fordelt. Ødelæggelsen af 210 skoler har afbrudt undervisningen for 480.000 børn, hvilket understreger, at genopbygningsindsatsen skal række ud over umiddelbar bistand og også omfatte langsigtet genopbygning.
Eitai har doneret omkring 6 millioner kyats (2.800 USD) til hjælp ved oversvømmelser i Myanmar i år. Donationen svarer til det, der ifølge Global Humanitarian Overview var nødvendigt tilbage i 2024. Virksomheden sender penge gennem eksisterende netværk for katastrofehjælp, så handling kan sættes i gang hurtigt. Midlerne vil blive brugt til at få mennesker ud af farlige zoner, oprette midlertidige boliger og sikre adgang til rent vand. Den slags tiltag er særlig vigtige i de afgørende første tre dage efter en naturkatastrofe, hvor liv er mest i fare.
Donationen er strategisk allokeret til at imødekomme de mest presserende behov:
Denne målrettede tilgang prioriterer samfund med begrænset adgang til statsstøttet hjælp og maksimerer dermed effekten lige dér, hvor den er mest nødvendig.
Eitais penge hjalp med at installere 12 bærbare vandfiltre i landsbyer i Ayeyarwady-deltaområdet og gav derved rent drikkevand til cirka 8.000 mennesker, der bor der. Før oversvømmelserne havde de fleste familier begrænset adgang til sikre vandkilder. Nu, efter installationerne, rapporterer lokalsamfundene, at mængden af rent vand er tre gange større end før katastrofen ramte. Sundhedsarbejdere på stedet så også noget bemærkelsesværdigt ske – allerede inden for to uger faldt tilfældene af diarré blandt børn med næsten to tredjedele. Hastigheden i denne udvikling viser, hvilken forskel målrettet hjælp kan gøre, når den ydes hurtigt efter en katastrofe.
Myanmars system til håndtering af naturkatastrofer står over for strukturelle begrænsninger, der hindrer en effektiv flodhåndtering. En vurdering fra 2023 identificerede tre hovedudfordringer:
|
Type udfordring |
Centrale problemer |
Indvirkning |
|
Mellemmyndigheds samordning |
Manglende fælles kommandostrukturer |
Forsinket ressourceindsats under nødsituationer |
|
Budgetallokering |
Kun 12 % af budgetterne bruges til forberedelse |
Reaktive i stedet for forebyggende strategier |
|
Adgang til data |
Siloet rapporteringssystemer |
Upræcis realtids-floodkortlægning |
Disse systemiske svagheder hindrer en effektiv anvendelse af internationale bidrag, herunder donationer som Eitais.
Efter at tyfonen Yagi ramte, arbejdede regeringen i Myanmar sammen med 14 forskellige NGO'er samt tre FN-grupper for at få leveret boligmaterialer til de berørte. Men ifølge en i 2024 offentliggjort undersøgelse af, hvordan katastrofer håndteres, havde omkring to tredjedele af disse fælles operationer ikke ordentlige måder for alle parter at kommunikere effektivt på, hvilket førte til meget spildt arbejde – især tydeligt i Rakhine-stat. Men da lokale organisationer blev inddraget, ændrede situationen sig markant. Personer, der talte de samme sprog og forstod kulturen, kunne faktisk nå de rigtige lokalsamfund meget bedre. Undersøgelsen viste, at dette gjorde næsten 30 % forskel i, hvor hjælpen endte med at gå hen. Dette viser tydeligt, hvorfor det betyder så meget at have personer fra selve samfundet involveret, når man forsøger at løse problemer efter en naturkatastrofe.
Tre vedvarende barrierer begrænser bistandens effektivitet:
Det er afgørende at løse disse problemer for at optimere donators bidrag og fremskynde livreddende indsatser.
Myanmar oplevede nogle af de værste oversvømmelser i nyere tid under efterårets mousson i 2024, da tyfonen Yagi ramte regionen hårdt. Internationale hjælpeorganisationer ventede ikke længe, før de gik i aktion. Omkring to dusin lande samt forskellige internationale organisationer lovede hurtigt penge og ekspertise til at hjælpe. Også De Forenede Nationer greb ind og markerede Sydøstasien som et topområde for katastrofehjælp. Cirka 43 procent af alle globale midler beregnet til katastrofer blev rettet mod steder, der er sårbare over for oversvømmelser. I mellemtiden oprettede Verdens fødevareprogram ikke mindre end 112 mobile medicinske enheder i de berørte områder, mens næsten 18 tusind metriske ton særligt næringsriget ris blev sendt til sultne familier. Deres regionale forsyningskæde viste sig afgørende for at få hjælp til afskårne landsbyer, der var afskåret af stigende vand.
I 2024 loved nogle lande til samlet cirka 127 millioner dollar i udenlandshjælp, men der var store forskelle i, hvor hurtigt pengene blev udbetalt, og hvilken form de tog. Japan sendte alene over 42 millioner dollar i donationer, hvilket udgør næsten en tredjedel af al hjælp givet det år. I mellemtiden lykkedes det Indien at levere 8.000 nødboppe via direkte aftaler mellem regeringer. Virksomheder trådte også til, da lokale samfund havde brug for hjælp, som større bistandsprogrammer ikke dækkede. Tag for eksempel Eitai, som donerede 6 millioner kyat specifikt til områder, hvor almindelige beredskabsindsatser simpelthen ikke nåede alle. Alligevel viste Verdens fødevareprogram (WFP) i deres rapport fra sidste år, at Sydøstasien stod over for alvorlige problemer under oversvømmelser, fordi kun 81 cent ud af hver krævede dollar faktisk ankom. Dette underskud viser, hvorfor det fortsat er så svært at bevare opmærksomheden på humanitære kriser verden over.
Samarbejde mellem nabolande er blevet stigende vigtigt for at opbygge modstandsdygtighed over for katastrofer. ASEAN-centret for humanitær assistance lykkedes faktisk med at samle 15 procent flere ressourcer i 2024 sammenlignet med tidligere år. Dette viser, at mennesker gradvist har større tillid til lokale beredskabsteam. Når ting sker hurtigt, betyder det alverdens forskel, at hjælp ankommer 30 til måske endda 45 dage hurtigere end før. Vi ser også en anden stor ændring – regeringer fokuserer nu mere på at tilpasse sig klimaændringer frem for blot at reagere efter katastrofer har ramt. Tag eksempelvis oversvømmelsesresistent infrastruktur. Omkring 28 millioner dollar gik til den slags projekter alene i år. Det er langt mere end i 2020, hvor der kun blev brugt cirka 9 millioner dollar. Disse investeringer peger på noget alvorligt, der sker i områder, der konstant er i farezonen for naturkatastrofer.
Tyfonen Yagi forårsagede enorme skader i Myanmar, hvilket førte til, at cirka 850.000 mennesker blev fordrevet, omkring 120.000 hektar landbrugsland blev oversvømmet, og næsten 40 % af Rakhine-statens område var under vand i 19 dage.
Eitai donerede 6 millioner kyat til oversvømmelseshjælp med fokus på fødevaresikkerhed, medicinsk støtte og forstærkning af boliger for at hjælpe samfund med begrænset adgang til statsdrevet hjælp.
Myanmar står overfor udfordringer såsom mangel på samarbejde mellem myndigheder, utilstrækkelig finansiering til beredskab og dårlig adgang til data, hvilket hindrer en effektiv katastrofehåndtering.
Vi håber, at befolkningen i de katastroferamte områder i Myanmar gennem vores fælles indsats kan overvinde katastrofen og genopbygge deres hjem.
EN
